Vælg den rigtige sofa

Indret din stue med en ny sofa som passer til dit hjem og dine behov. Hos VillaDeco har vi et stort udvalg af sofaer; 2 pers sofa, 3 pers sofa, sofa med chaiselong, U-sofa, flydersofa, hjørnesofa og mange flere. Hos VillaDeco laves sofaerne i mange materialer og farver, hvilket betyder alt alle vores sofaer kan bestilles som f.eks. fløjl sofa, uld sofa, grøn velour sofa eller præcis efter dit ønske. Sofaen er et af dit vigtigste møbler i hjemmet, da det er samlingspunkt for hygge, afslapning og aktiviteter i stuen. Sofaen er centrum for indretningen i stuen, og det kan derfor være en god ide at gøre sig nogle overvejelser om farvesammensætningen i stuen indretning inden man vælger farven på sofaen. Vær ikke bange for at sætte farve på din indretning. Om det er på sofaen, lænestolene, væggen eller noget helt fjerde. Kunsten er at sætte en afgrænset mængde farve på, så det ikke bliver for rodet, men samtidig nok til at det ikke bliver for kedeligt. En god metode er 80/20 metoden. Her vælger du 5 farver. 3 af dem er grundfarver som sort, hvid, grå, sand, brun mv. Derudover vælger du en stylingfarve som udgør 80% af farverne og den sidste farver er kontrastfarven som fylder de sidste 20%. Mange er bange for at vælge en farve på deres sofa at frygt for at blive træt af farven. Her er 80/20 reglen igen en god regel at følge. Sørg for at de dyre elementer som f.eks. sofaen bliver i 80% farven eller i grundfarverne. De billigere elementer som f.eks. puder, vaser mv. laver du i kontrastfarven. På denne måde kan du skifte få elementer ud (din 20% farve), og din indretning kan få et helt nyt look. Du kan altid kontakte vores indretningskonsulenter på tlf. 53536574 for vejledning eller booke en aftale online.

Flydersofa eller klassisk sofa

Overvej om stuen skal bruges som et centrum for familien til afslapning, hvor man kan flyde eller skal den bruges som en samtalestue med mange siddepladser til gæster, hvor man sidder mere ret op.

Flydersofa

Hvis man ønsker en stue som ligger op til at flyde, så lad sofaen fylde det meste af indretningen og lad sofaen være dyb, blød og gå helt til gulvet. Et eksempel på dette kunne være en Cape Town sofa eller en Big band sofa. Når sofaen er meget dyb og blød, kan man med fordel anvende en stor puf som sofabord. Kom en stor bakke med pynt ovenpå når den skal se præsentabel ud, og fjern bakken når det er tid til at flyde. På denne måde kan alle i sofaen nemlig have benene oppe, ligesom det er tilfældet ved f.eks. en chaiselongsofa. Udover bakken kan man med fordel have små borde der kan flyttes rundt, alt efter hvor man sidder i sofaen. Hvis man ønsker et større sofabord, så kan man vælge et højt sofabord hvor puffen kan gå ind under. Det kunne f.eks. være vores rektangulære Ant bord eller Zet sofabordet.

Klassisk sofa

Hvis du er mere til en samtale stue, så er det en god ide at vælge lette møbler på høje ben. Ligeledes er det en god ide at splitte sofaen op i mindre dele. F.eks. en 3 + 2 personers med 2 stole til. Det kunne også være en større open end sofa, som sættes sammen med 2 stole. Det gør at man kan samles rundt om bordet og at alle kan se hinanden i øjnene. For at opstillingen kommer til at virke mere spændende er det en god ide at lade sofaerne være i et andet betræk end stolene, hvilket vil give mere spil i indretningen. F.eks. hvis du vælger sofaer i en cognacfarvet læder, kan det være rigtig flot at vælge stole i stof, som har en frisk farve. Lad ikke stolene være for voldsomme. Det kunne f.eks. være vores PhiPhi, Shabby eller Firenze stole som alle fås i et utal af farver og materialer. En let og elegant sofa som kan anvendes både som 2+3 personers eller som open end kunne være Avignon eller Oslo sofaen, som begge fås i et utal af opstillinger og farver.

Stof eller læder

Der findes så mange forskellige slags stof og læder, som opfylder forskellige krav. Hvis du f.eks. ønsker en flydersofa til hele familien, så er det en god ide at vælge et materiale der er nemt at vedligeholde og holde rent. Du kan f.eks. vælge et stof med et højt indhold af kunststof da det er betydeligt nemmere at rengøre end f.eks. hør og bomuld. Hvis du ikke er så meget til kunststoffer, kan du også vælge uld som typisk har en høj slidstyrke. Er du mere til læder, kan du f.eks. vælge en semianilin som er nem at holde ren i hverdagen og kun kræver minimal pleje. Rent praktisk er det ikke så afgørende om du vælger stof eller læder, men mere et spørgsmål om at vælge den rigtige type.